Synstest hos øjenlæge eller optiker?

Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum tjekker, om dit syn har forandret sig. Måske kniber du øjnene sammen for at kunne fokusere, når du ser fjernsyn eller kører bil, eller måske har du problemer med at læse varedeklarationen i supermarkedet. Du oplever måske også at få spændingshovedpine og ømme nakkemuskler i løbet af dagen, og det kan være tegn på, at du er anspændt, fordi dit syn ikke fungerer optimalt.

Online synstest

Med denne online synstest kan du hurtigt få en fornemmelse af, om du ser tydeligt.
 >>> TAG TESTEN HER <<<

Browser support: Chrome, Safari, Edge og Firefox

Synstest hos optiker eller øjenlæge?

Kort fortalt er den største forskel på at få undersøgt sit syn hos henholdsvis en optiker og en øjenlæge, at øjenlægen koncentrerer sig om dine øjnes sundhed, mens optikeren koncentrerer sig om dit syns optimale funktion. Hvis du oplever, at dit syn ikke længere fungerer optimalt, kan du starte med at gå til en optiker. Kan optikeren ikke få dig til at se tydeligt ved hjælp af briller eller kontaktlinser, skal du altid gå til en øjenlæge.

Hos både optiker og øjenlæge vil du indledningsvist få målt øjets brillestyrke med en såkaldt autorefraktor.

Hos optikeren

Optikeren kan hjælpe dig med at afgøre, om du har brug for briller eller kontaktlinser, og i så fald hvilke. En synstest er gratis hos mange optikere, hos andre koster den et beløb, der dog i mange tilfælde bliver trukket fra prisen på brillerne, hvis du køber sådan et par efter din synsprøve.

Man skal som regel booke tid på forhånd til en synsprøve, og dette kan mange steder gøres online. Før synsprøven vil optikeren spørge ind til de problemer, du oplever med dit syn, og hvad du gerne vil have ud af besøget. Herefter begynder den egentlige synstest, hvor optikeren fastslår din synsevne, hvor godt du kan forvente at komme til at se, og hvilken brillestyrke, du eventuelt skal bruge.

Synstest hos optikeren

Optikeren bruger en såkaldt decimal tavle til at vurdere dit syn. Det er en tavle med tal eller bogstaver på forskellige rækker, hvor bogstaverne på den øverste linje er størst og dem på den nederste linje er mindst. Du kigger på tavlen gennem et apparat, der kaldes en phoroptor, der ved hjælp af forskellige linser måler dine øjnes synsevne, afdækker bygningsfejl og fastslår, om du er nær- eller langsynet. Optikeren måler også afstanden mellem pupillerne for at vurdere, hvor i stellet brilleglassene skal sidde. Er der behov for det, kan optikeren udføre flere test, og støder han eller hun på problemer, som ikke kan løses ved optikeren, vil du blive anbefalet at opsøge en øjenlæge.

Hos øjenlægen

Det land, du bor i, er afgørende for, hvilke regler, der gælder, når du skal til øjenlægen. I nogle lande skal du betale for at gå til øjenlægen. I andre lande er det en del af det offentlige sundhedstilbud. Uanset om du selv skal betale eller ej, kan du forvente, at møde en eller flere af disse synstests og undersøgelser, når du besøger øjenlægen.

Forskellige synstest hos øjenlægen

Synsstyrke og synsfelt
Øjenlægen bruger en synstavle til at måle synsstyrken, også kaldet visus, skarpsynet eller centralsynet. Synsstyrken er ikke det samme som brillestyrke, og hvis man har nedsat synsstyrke, er det altså ikke nødvendigvis det samme som, at man har brug for briller. Det kan også opstå ved forskellige former for øjensygdomme.

Dernæst kan øjenlægen undersøge synsfeltet, også kaldet orienteringssynet, eller det perifere syn, hvis der er mistanke her. Kort fortalt er det centralsynet, du bruger, når du læser en bog, og orienteringssynet, der gør, at du stadig kan opfange det, der er bagved bogen, selvom du ikke fokuserer på det. Det er med andre ord orienteringssynet, der gør, at vi kan “se ud ad øjenkrogen”, og centralsynet, der gør, at vi kan se detaljer. Øjenlægen vurderer, hvor langt ud til siden man kan følge for eksempel en finger eller en kuglepen uden at bevæge øjnene. I nogle tilfælde bruger øjenlægen et særligt apparat til undersøgelsen.

Spaltelampeundersøgelse

En spaltelampe er et mikroskop med en spalteformet lyskilde, der kan drejes, og den bruger øjenlægen til at undersøge øjets slimhinder, tårefilmen, hornhinden, regnbuehinden, øjenlinsen, den forreste del af glaslegemet og med en særlig linse også den indvendige del af øjeæblet, særligt nethinden.

Måling af øjets væsketryk

Forskellige sygdomme som for eksempel grøn stær kan medføre, at øjets væsketryk stiger. Det er sjældent, at man selv mærker et forhøjet væsketryk i øjet, der i værste fald kan medføre skader på synsnerven, hvis det ikke opdages og behandles i tide.

Øjenlægen kan måle øjets tryk på to måder: Enten ved først at lokalbedøve øjet med øjendråber og herefter trykke let på øjets hornhinde med et særligt instrument. Eller ved at måle øjets tryk med en trykmåler, der puster luft ind på hornhinden. Begge dele er fuldkommen smertefrit og tager ikke mange sekunder.

Oftalmoskopi

Øjenlægen bruger et oftalmoskop til at undersøge øjets nethinde og synsnerven. Det foregår på den måde, at oftalmoskopet sender lys ind gennem pupillen, sådan at øjenlægen kan undersøge øjets indvendige, bageste del. Ofte vil øjenlægen benytte en stærk linse sammen med spaltelampen, idet øjet strukturer så ses tredimensionelt.

Fotografering af nethinden

Fotografering af nethinden udføres med et særligt kamera (fundus-kamera) og ofte efter, at pupillerne er udvidet med øjendråber. Udover foto af nethindens overflade er der ofte mulighed for at få et scanningsbillede af nethindens tværsnit med en såkaldt OCT-scanner.