Briller, kontaktlinser, øjenoperation - hvad skal jeg vælge?

Briller og brilleglas

Brilleglas er optiske linser, der kan ændre de indfaldene lysstrålers retning og derved flytte billeddannelsen i øjet hen på nethinden. Er du nærsynet, skal du have såkaldte spredeglas, der spreder billeddannelsen tilbage på nethinden og gør den skarp. Styrken angives altid med et minus (-) foran tallet. Er du langsynet, skal du have såkaldte samleglas, der flytter billeddannelsen frem. Her angives styrken altid med et plus (+). Har du bygningsfejl, skal du have såkaldte cylinderglas, der kan rette en skæv billeddannelse op.

Forskellige typer brilleglas

Når man er yngre, kan man se på alle afstande, når blot ens brydningsfejl er rettet op. Når man bliver ældre, skal brillerne have forskellige styrker til forskellige afstande som kort, mellemlang og lang afstand. Derfor har man som ældre brug for forskellige typer brilleglas, der er listet op herunder:

• Enkeltstyrkeglas, har som navnet siger, kun én styrke.
• Bifokale glas, har to styrker med en tydelig skillelinje mellem afstandsstyrken foroven i glasset og læsefeltet i bunden af glasset.
• Flerstyrkeglas, har flere styrker i sig. Styrken ændrer sig fra toppen til bunden af glasset. Når du bevæger dine øjne op og ned, giver glasset dig derfor et tydeligt syn på alle afstande.

Kontaktlinser

Kontaktlinser er særlige brilleglas, der svømmer i den tårefilm, der dækker øjeæblet. Er man meget nær- eller langsynet, ser man bedre se med kontaktlinser end med briller. Mange bruger dog kontaktlinser, fordi de ikke kan lide brillerne, eller fordi briller er i vejen ved for eksempel sport, i regnvejr eller ved skift mellem varme og kulde.

Forskellige typer kontaktlinser

Der findes flere forskellige typer kontaktlinser, men groft sagt kan de deles op i to: De hårde og de bløde. De hårde hviler på øjets klare hornhinde, der ligger foran regnbuehinden, altså det farvede omkring pupillen, mens de bløde dækker hornhinden men hviler på øjets bindehinde og derfor går en lille smule ud over hornhinden.

• Dagslinser skiftes hver dag.
• 14-dages- eller månedslinser tages ud hver aften, renses og lægges i desinficerende væske og indsættes igen hver morgen. Udskiftes efter to til fire uger.
• Døgnlinser kan sidde i øjet hele døgnet og udskiftes med nye linser én til to gange om måneden alt efter type. Døgnlinser anbefales kun i særlige tilfælde.

Det er vigtigt med god hygiejne, når man har kontaktlinser, da man ellers risikerer at få infektioner i øjet. Man skal derfor altid vaske sine hænder, når man håndterer kontaktlinserne. Uanset hvilken type kontaktlinser, man har, bør man få både kontaktlinser og øjne tjekket regelmæssigt hos optikeren.

Læsebriller

De fleste af os får brug for læsebriller, når vi bliver 40-50 år. Det skyldes, at øjets linse stivner med alderen, og det gør, at vi får sværere ved at ændre fokus. Man vil derfor typisk opleve, at man ser fuldstændig, som man plejer, lige bortset fra, når man skal læse eller se ting tæt på. Måske tager man brillerne af, hvis man er nærsynet, eller også er man nødt til at holde det, man skal se eller læse, ud i strakt arm for at kunne fokusere. En læsebrille er med andre ord en brille, der kun skal bruges, når man læser, strikker eller på anden måde har brug for at fokusere på noget, der er tæt på en.

Da synet forandrer sig hele tiden, vil den styrke, du har i dine læsebriller, temmelig sikkert også skulle ændres med tiden. Det kan optikeren hjælpe dig med ved en synsprøve.

Skærmbriller

Mange af os har et arbejde, der gør, at vi sidder mange timer hver dag foran en computerskærm. Det er meget statisk for øjet at læse på en skærm, og det kan fastlåse øjets fokusering og give forskellige problemer. Man kan for eksempel opleve, at synet bliver sløret, at ens øjne svier eller bliver røde, at man har en fornemmelse af at have tunge, trætte øjne eller, at man er blevet særlig lysfølsom. Man kan også opleve at se dobbelt i korte perioder. Dette ubehag kan afhjælpes med et par skærmbriller, der aflaster øjet, når man ser på en skærm.

Skærmbriller og andre briller

Hvis du allerede bruger briller og ikke har problemer har med at fokusere på ting, der er tæt på, kan du sagtens bruge dine almindelige briller eller kontaktlinser, når du arbejder ved en skærm. Har du derimod briller med læsefelt eller flerstyrkeglas med usynlig overgang, kan du have behov for skærmbriller, da læsefeltet i disse briller sidder højere i glasset, er bredere og tilpasset afstanden til din skærm. Bruger du briller med læsefelt eller flerstyrkeglas med usynlig overgang foran skærmen, kan du ubevidst komme til at sidde med tilbagelænet hoved for at se skærmen, hvilket kan give smerter og spændinger i hoved, nakke og skuldre.

Tip!

Uanset om man bruger skærmbriller eller ej, anbefales det, at man kigger væk fra sin skærm med passende mellemrum og for eksempel ud ad vinduet for at afslappe øjets nærindstillingsevne.

Operation

Mange klinikker tilbyder forskellige former for øjenoperationer, der kan gøre dig fri for briller eller kontaktlinser. Disse operationer går også under navne som ”øjenbehandlinger”, ”linsebehandlinger” eller ”laserbehandlinger. Det kan lyde besnærende, men der er en del forbehold, man bør tage, før man beslutter sig for at lade sine øjne operere, da enhver operation indebærer risici, der kan undgås, hvis man holder sig til at bruge briller eller kontaktlinser.

Forskellige operationer:

Laseroperation af hornhinden

Ved en laseroperation på hornhinden eller en såkaldt ”laserbehandling”, korrigeres på hornhinden for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Laseren ændrer den måde, som hornhinden krummer på. Ved at afflade hornhindens krumning korrigeres for nærsynethed, ved at øge krumningen korrigeres for langsynethed, og ved at fjerne væv fra hornhinden asymmetrisk korrigeres for bygningsfejl.

Man kan ændre hornhindens form med laser på to måder: Ved at skære en skive af hornhindens væv ud med en type laserstråle eller ved med en anden type, at fjerne væv fra hornhindens overflade og på den måde ændre hornhindens form.

Udskiftning af linsen

Ved en linseoperation eller en såkaldt ”linsebehandling” skiftes den naturlige linse i øjet ud med en kunstig. For at blive brillefri skal der indlægges en flerstyrkelinse, der deler lyset til forskellige forci, så man kan se langt, mellemlangt og læse. Dette kan give problemer, når man bliver ældre, da nethindens lysfølsomhed og evne til at se kontraster falder med alderen.

Kontaktlinse inde i øjet

For at udnytte linsens nærindstillingsevne hos den yngre person, kan man korrigere for brillefejlen ved at operere og indlægge en slags kontaktlinse ind ovenpå den biologiske linse bag regnbuehinden og pupillen.

Risiko ved øjenoperationer

Der er flere risici forbundet med øjenoperationer. Man kan få infektioner, og der er altid en vis usikkerhed om, hvor nøjagtigt man kan ramme det såkaldte nulpunkt og dermed opnå perfekt syn. Ved en operation ind i selve øjet er der en synstruende og livslang forhøjet risiko for nethindeløsning. Er du over 40 år, skal du i mange tilfælde bruge læsebriller efter en øjenoperation, og da øjets brydning ændrer sig hele livet igennem, er der også en risiko for, at du enten skal opereres igen eller bruge permanente briller. Du bør derfor altid overveje nøje, om de gener, du synes, du har ved at bruge briller eller kontaktlinser er store nok til at løbe de nævnte risici.

Hvad skal jeg vælge?

Det er kun dig, der kan afgøre, hvad der er det rigtige for dig i forhold til synskorrektion. Du kan få rådgivning hos en optiker såvel som en øjenlæge.